Min datter og hendes plageri

Min kone og jeg har været gift i snart 11 år, hvor vi for 7 år siden fik verdens smukkeste datter, man overhovedet kunne ønske sig. Hun er absolut det bedste, der nogensinde har sat sine ben på denne jord og jeg håber noget så inderligt, at hun vil bibeholde hendes dejlige, blide og charmerende personlighed. Hun har altid haft respekt for både hendes mor og jeg, hvilket gør hende til en super nemt barn, der er lige til at håndtere. Hun lytter altid og plager aldrig – det vil sige næsten aldrig. Der har altid været en ting, som hun har gået og plaget efter i adskillige år, og da det lod til, at hun på ingen måder havde i sinde at stoppe med at plage om det, så gav jeg til sidst efter, da det ligeså lod til, at dette virkelig var noget hun ville elske at få. Det hun havde gået og brugt så meget plageri på, var ganske simpelt et lille lejehus, som hun kunne bruge til at lege med sine legetøjsheste ude i, sagde hun selv. En dag tog jeg hende derfor med ud for at bestemme, hvad det skulle være for et lejehus. Hun måtte mere eller mindre selv bestemme, hvilket det skulle være, der var dog et krav, som var, at det skulle være i træ. Dette havde hun det fint med og fandt hurtigt et, der kunne bruges.

Lejehuset skal da også have tagmaling

Da vi havde købt selve huset, så tog vi efterfølgende ud for at finde maling til det, da vi begge blev enige om, at det ville være langt kønnere, hvis vi malede det i nogle rigtige prinsessefarver, der ville passe til hende og hendes personlighed. Min datter og jeg fandt hurtigt frem til at selve huset skulle være lyserødt og lyseblåt, men vi havde problemer med at finde frem til selve taget farve. Dog fandt vi i sidste ende frem til, at det ville være passende også at farve det lyserødt, så vi købte derfor en lyserød tagmaling.