Menu

Hemmelig nøgle i betongulv

22. januar 2014 - Aktivitet

Den fede fødselsdag

Da jeg fyldte 10 år, fik jeg et nyt værelse i fødselsdagsgave. Fars og mor havde sat plastic op foran, så jeg kunne ikke gå ind og se det. Da de var færdige med at samle møbler og indrette, fik jeg endelig lov til at se mit nye værelse. Det var endnu flottere, end jeg havde regnet med. Jeg havde fået en lyserød sofa og hvide sofaborde. Dertil havde jeg fået en hvid, flettet svævegynge, der skulle fungere som en sofastol ovre ved sofagruppen. Mor havde dekoreret de hvide hylder med glasbøtter, hvori hun havde puttet pink sugerør og pink perler i. Men bedst af alt havde jeg fået en hems. Jeg havde fået min egen personlige hule oppe under loftet, og mor havde selvfølgelig købt mig pink sengetøj. Det kunne ikke være bedre. Det var svært at forstå, at mit værelse engang kun havde bestået af beton.
Betongulv

Cement, rør, betongulv

Et par måneder forinden havde jeg kigget ud af mit tidligere værelsesvindue, og set på min far der lagde cement på jorden. Derefter lagde han rør ud til varme, og ovenpå skulle gulvet støbes: betongulvet. Jeg stod netop med min dagbog i hånden. Jeg kan huske, at jeg havde skrevet om Jonas min hemmelige kærlighed, og jeg ville ikke have, at nogen fandt ud af det. Jeg fik derfor den gode idé, at jeg skulle låse min dagbog, og smide nøglen ned i cementblandingen, der senere ville størkne og blive til vores betongulv. Et par måneder efter min handling fortalte far og mor, at jeg skulle have værelse i den nye tilbygning, og at værelset ville være klart til mig i fødselsdagsgave. Jeg blev rigtig glad, og kunne næsten ikke vente. Pludselig huskede jeg nøglen i betongulvet, og jeg kunne derfor ikke lade være med at glæde mig endnu mere over det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *